lørdag den 11. februar 2012

Første uge på Sao mai

Første uge på vores praktiksted er nu gået. Det har været en blandet uge med mange nye indtryk. Starten var lidt hektisk men efter et møde med Dr. Lan og præsentation for de ansatte kom der lidt mere struktur på det hele.
Mit første håndsindtryk mandag var ”det holder jeg ikke til i 9 uger”, det var langt fra hvad vi kender til i Danmark, så det tog lidt tid at vende sig til et andet land.  Men efter et par dage har jeg fået en forståelse for det de gør, i nogen situation ville jeg dog med min baggrundsviden vælge anderledes. Men dette er også med til at gøre det spændende at hjælpe et land i udvikling.
Pt. har vi mest opserveret for at finde ud af hvilke børn vi vil ligge vores fokus på og hvem der har mest brug for fysioterapi. Glæder mig til at komme rigtig i gang, lære af dem og dele min viden.
Vi har en fire dags arbejdes uge fra 8.30 – 16.00 og da børnene sover til middag har vi et par timer midt på dagen til at planlægge og refundere. Vi har dog et rum til rådighed hvis vi også føler for en lille lur, men det har endnu ikke været aktuelt, tror nu heller ikke det bliver :) Vi spiser frokost i deres lille åbne kantine, som også bliver brugt flittigt af nær området. Vi betaler 20 tusind dong, som svare til ca. 6 kr.
Den første influenza har indtrådt, så nu håber jeg at jeg er blevet lidt immun overfor de bakterier der ofte er i forbindelse med en daginstitution.
Vi har fået taget mål til vores kitler, de er meget flotte lyserøde ;)  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar